Kontoret er ferielukket fra onsdag den 1. juli til og med søndag 26. juli 2015.

I tilfælde af akut behov, som vi skal hjælpe med, så ring på tlf. 56 57 95 47, indtal en kort besked efter klartonen, hvor i angiver jeres navn og tlf.nr., og vi kontakter jer inden for 24. timer.

Kunder hvor vi laver moms, bedes aflevere materiale på kontoret senest først i uge 31 eller sende det pr. post snarest muligt. Man kan også sætte materialet i brændeskuret, da vi er her hver dag.

Kunder med regnskabsafslutning 30. juni:

Har I/du regnskabsafslutning pr. 30. juni, så skal der laves opgørelse over varelager, igangværende arbejde, debitorer, kreditorer og tab på debitorer. Varelager og igangværende arbejde skal optælles/opgøres den 30. juni og ikke på et senere tidspunkt. Blanketter til brug for disse opgørelser kan downloades fra vores hjemmeside.

God sommer til alle!

Vanen tro blev Skatteministerens lovprogram for det nye folketingsår fremlagt i forbindelse med åbningen af Folketinget den første tirsdag i oktober. Nedenfor gennemgås kort de forventede lovforslag på skatteområdet.

Lovprogrammet på skatteområdet
Lovprogrammet på skatteområdet indeholder i hovedtræk følgende ændringer:

Medarbejderinvesteringsselskaber (oktober I)
Der etableres en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber (MS). Skattemæssigt vil det medføre følgende:
• Medarbejderne (investorerne) får bortseelsesret for indbetalinger til MS. Det bortseelsesberettigede beløb kan højst udgøre 7,5 % af medarbejderens kontante løn, dog højst 30.000 kr. pr. indkomstår. Udlodninger mv. fra MS til medarbejderne skal medregnes til den personlige indkomst.
• Bortseelsesretten forudsætter, at MS er godkendt af og registreret i Erhvervsstyrelsen. Bortseelsesret for indskud i medarbejderinvesteringslignende selskaber med hjemsted i andre EU/EØS-lande end Danmark forudsætter godkendelse af SKAT.
• Medarbejdernes andele i MS omfattes af aktieavancebeskatningslovens regler, herunder beskatning ved fraflytning til udlandet.
• MS bliver skattepligtige efter de almindelige regler for aktieselskaber. Indskud af løn i MS er dog skattefri for selskabet.
Hvis loven vedtages og dermed træder i kraft i 2014, vil der allerede i 2014 kunne være bortseelsesret for et beløb på op til 30.000 kr.

Udvidelse af indberetningspligter (oktober I)
Det foreslås, at:
• Selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive regnskabsoplysninger vedrørende skyldig eller tilgodehavende moms i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen.
• Indberetningspligten vedrørende en række finansielle produkter udvides.

Bundskatten og det skrå skatteloft forhøjes og den grønne check nedsættes (oktober I)
Bundskatten foreslås forhøjet med 0,28 % og den samme forhøjelse sker for det skrå skatteloft. I 2015 sker en forhøjelsen med 0,25 %, i 2018 yderligere med 0,02 % og i 2019 med de resterende 0,01 %.

Bundskatten vil i 2015 herefter udgøre 9,08 % og det skrå skatteloft 51,95 % (eksklusive kirkeskat).

Den grønne check på maksimalt 1.300 kr. om året til personer over 18 år og den supplerende check til unge under 18 år på 300 kr. (maksimalt til to børn) foreslås nedsat til henholdsvis 955 kr. og 220 kr. i 2015 og foreslås yderligere nedsat frem til og med 2020, hvorefter beløbene udgør henholdsvis 875 kr. og 200 kr.

Hurtig afslutning i visse klagesager mv. (oktober II)
Indholdet af et kommende lovforslag vil i hovedtræk være følgende:
• Etablering af smidigere procedurer i klagesager, når klageren og SKAT er enige om resultatet i klagesagen, hvorved denne kan afsluttes hurtigere.
• Mulighed for omkostningsgodtgørelse i retssager om blandt andet ejendomsvurdering og motorregistrering.
• Den gældende administrative praksis for at yde omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som opfølgning på en afgjort godtgørelsesberettiget klage- eller retssag lovfæstes.
• Ændring af dækningsrækkefølgen ved SKATs inddrivelse af krav på underholdsbidrag.
• Justering af reglerne om SKATs restanceforebyggende arbejde for at fjerne nogle konstaterede omgåelsesmuligheder.

Forhøjet befordringsfradrag til flere pendlere (oktober II)
Efter gældende regler kan personer, der er bosat i visse yderkommuner, anvende den høje sats på 2,10 kr. pr. km (2014) for hele strækningen ud over 24 km, uanset deres daglige befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er over 120 km.
De omfattede kommuner er:
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.
Listen foreslås udvidet med følgende kommuner:
Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa.
Udvidelsen med yderligere kommuner skal gælde fra og med indkomståret 2015.

Lempelse af udbyttebeskatningen for ”unoterede” aktier (oktober II)
Fortjeneste ved salg af unoterede porteføljeaktier, hvor ejerandelen er under 10 %, kan efter gældende regler som altovervejende hovedregel sælges skattefrit, hvorimod udbyttet af sådanne aktier fuldt ud beskattes.

Udbyttebeskatningen foreslås lempet fra og med 1. januar 2015, hvorefter kun 70 % af udbyttet medregnes til den skattepligtige indkomst.

Nedsættelse af vederlagskravet for ekspertbeskatning (november I)
Efter gældende regler i kildeskatteloven §§ 48 E-F kan visse personer, der flytter til Danmark, blive ekspertbeskattet (AM-bidrag + 26 % i bruttoskat), hvis deres månedlige løn udgør mindst 70.600 kr.

Vederlagskravet foreslås nedsat med 10.000 kr. om måneden fra og med indkomståret 2015.

Forhøjelse af fradragsloftet for fagforeningskontingenter (november I)
Det foreslås at forhøje fradragsloftet for fagforeningskontingenter fra 3.000 kr. til 6.000 kr. fra og med indkomståret 2015.

Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe (december II)
Der vil blive fremsat lovforslag, hvorefter en række specialskibe får mulighed for at anvende tonnageskatteordningen, så den skattepligtige indkomst opgøres på baggrund af skibenes nettotonnage.

Exitskat og henstand for personer og meget andet (december II)
Dette lovforslag vil indeholde en række ændringer på forskellige områder.

Exitskat og henstand for fysiske personer
For selvstændigt erhvervsdrivende, der er fuldt skattepligtige til Danmark, kan der efter gældende regler blive tale om exitbeskatning ved ophør af den fulde danske skattepligt, eller hvis personen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver skattemæssigt hjemmehørende i udlandet. Endvidere kan der blive tale om exitbeskatning ved ophør af en begrænset skattepligt. Exitbeskatningen sker, hvis aktiverne udgår af dansk beskatning. Reglerne om exitbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende fremgår af kildeskattelovens § 8 A, stk. 2 og § 10, virksomhedsskattelovens § 15 c, afskrivningslovens § 40 D, stk. 2 og ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B.
Efter gældende regler er der ikke mulighed for henstand med exitskatten.

Kildeskattelovens § 8 A, stk. 2 og § 10 sammenskrives og bliver til en ny § 10. Sammenskrivningen får blandt andet den konsekvens, at fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven på fast ejendom beliggende i udlandet exitbeskattes. Efter nugældende regler gælder der også en exitbeskatning, men kun af eventuelle genvundne afskrivninger.

Efter de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 15 c, skal der blandt andet ved ophør af fuld dansk skattepligt ske beskatning af opsparet overskud i virksomhedsordningen, når der ikke drives virksomhed med fast driftssted i Danmark.

Der foreslås indført henstand med exitskat:
• Ved exitbeskatning af aktiver efter kildeskattelovens § 10, når flytning sker til et land, der er medlem af EU/EØS
• Af opsparet overskud, når personen flytter til et land, der er medlem af EU/EØS, og virksomheden videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS.

Henstandsbeløbet skal forrentes med minimum 3 %, og gælden skal afdrages over maksimalt syv år, svarende til de regler, der blev indført for selskaber primo 2014.

Moder-/datterselskabsdirektivet
Reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytter ændres som følge af en ændring af moder- og datterselskabsdirektivet. Det indebærer, at dansk beskattede moderselskaber generelt bliver skattepligtige af udbytter fra udenlandske datterselskaber, hvis udbyttebetalingerne er fradragsberettigede.

Rentefradragsbegrænsning mv.
Reglerne om rentefradragsbegrænsning ændres, således at en velkonsolideret koncern ikke fradragsbeskæres, hvis nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, der overstiger indkomstårets nettorenteindtægter.

Det foreslås endvidere, at kursgevinstloven justeres således, at det bliver muligt at vælge lagerbeskatning af valutakursændringer. Endvidere fjernes den asymmetri i beskatning af gæld i fremmed valuta, der følger af valgfriheden med hensyn til opgørelsesprincip på fordrings- og gældssiden.

Diverse ændringer
Endelig indeholder lovforslaget en række justeringer, der har relevans for beskatningen af selskaber og erhvervsdrivende:
• Der indføres en adgang for fjernvarmeværker til at kunne udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at værkerne mister den eksisterende skattefrihed for deres kerneaktivitet (produktion af varme).
• Beskatningen af rente- og royaltybetalinger til udenlandske selskaber, der sker ved indeholdelse af kildeskat, nedsættes til 22 % som konsekvens af, at selskabsskatteprocenten er nedsat til 22 % fra 2016.
• Den såkaldte forpagterregel ændres, således at der tages højde for stigninger og fald i værdien af tildelte betalingsrettigheder, der giver adgang EU-støtte. Loftet har betydning for, i hvilket omfang en forpagter uden skattemæssige konsekvenser kan overdrage betalingsrettigheder til bortforpagteren.
• Ejendomsavancebeskatningsloven foreslås justeret for at tage højde for udfasningen af mælkekvoter omfattet af loven.

Task force om skattely (januar II)
Regeringen nedsatte i november 2013 en tværministeriel task force mod skattely, der skal komme med forslag til mulige initiativer til bekæmpelse af skatteunddragelse i relation til skattelylande.
Et lovforslag vil indeholde eventuel lovgivningsmæssig opfølgning på task forcens anbefalinger.

Rentebeskatningsdirektivet (januar II)
Der er tale om gennemførelse af ændringer i rentebeskatningsdirektivet. Et lovforslag vil indeholde en række justeringer af de oplysninger, der skal indberettes og udveksles.

Succession til erhvervsdrivende fonde (februar I)
Et lovforslag, der indebærer, at det er muligt at overdrage aktier med succession til erhvervsdrivende fonde, når overdragelsen sker som arv eller gave.

Kilde: ReviTax

Diverse skattelovforslag

Skatteministeren fremsatte onsdag den 08.10.2014 de første skattelovforslag i det nye folketingsår.

Lovforslag på skatteområdet
Skatteministeren fremsatte følgende lovforslag:
• Medarbejderinvesteringsselskaber (L 10)
• Udvidelse af indberetningspligter (L 9)
• Forhøjelse af bundskat og det skrå skatteloft samt nedsættelse af den grønne check (L 4)
• Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg – pensioner (L 6)
• Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland – creditlempelse for løn (L 5)
• Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ghana (L 8)
• Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Indien – udveksling af oplysninger (7).

Medarbejderinvesteringsselskaber (L 10)
Erhvervs- og vækstministeren fremsatte i går forslag til Lov om medarbejderinvesteringsselskaber (L16). Der er tale om en 3-årig forsøgsordning med en ny selskabstype, forkortet MS. Et MS skal have til formål at yde økonomisk bistand til gavn for modernisering eller udvikling i den virksomhed, som medarbejderne er ansat i. Der skal søges om tilladelse I Erhvervsstyrelsen til at oprette et MS. Det sker i praksis ved, at selskabets vedtægter skal godkendes i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registreringen.
Et MS består af to slags deltagere, dels et aktie- eller anpartsselskab (virksomhedsdeltageren) dels medarbejderne i den virksomhed, som MS skal virke til gavn for (medarbejderdeltagerne).
Et MS vil blandt andet være karakteriseret ved følgende:
• Medarbejderne skal bidrage med en del af deres løn for at opnå ejerskab
• Midlerne skal indskydes ved lønindeholdelse i op til 5 år fra MS stiftelse
• Investeringen skal have en løbetid (bindingsperiode) ud over indbetalingsperioden, som skal være mindst tre år, og som skal fremgå af vedtægterne
• Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således at udbetalingerne afspejler resultatet af investeringerne, som kan være positivt eller negativt
• Midlerne skal investeres i, ydes som lån eller stilles som sikkerhed for virksomheden, leverandører, aftagere eller i andre tiltag af betydning for modernisering eller udvikling af virksomheden
• I forbindelse med oprettelsen af MS skal der fastlægges vedtægter, der sikrer varetagelse af medarbejderdeltagernes interesser.

Den enkelte medarbejderdeltagers indskud i MS kan højst udgøre 7,5 % af den kontante løn (efter AM-bidrag) fra den pågældende arbejdsgiver, dog maksimalt 30.000 kr. årligt

Skatteregler (L 10)
MS skal beskattes efter de almindelige regler for A/S og ApS. Medarbejdernes indskud af løn i selskabet er dog skattefrit for selskabet.

Medarbejderen skal betale AM-bidrag af den løn, der indbetales i MS, men ikke skat. Alle udbetalinger fra selskabet, herunder ved likvidation mv. beskattes som personlig indkomst, dog skal der ikke betales AM-bidrag. Ved fraflytning til udlandet skal der betales fraflytterskat, uanset den gældende bagatelgrænse på 100.000 kr. og uanset perioden med fuld dansk skattepligt. Anskaffelsessummen for ”aktierne” (ubeskattet løn) udgør 0 kr.

De nye regler får måske allerede virkning fra og med indkomståret 2014, hvilket dog afhænger af, hvornår lovforslaget vedtages.

Udvidelse af indberetningspligter (L 9)
Lovforslag L 9 om indberetningspligter mv. har i hovedtræk følgende indhold:
• Selvstændigt erhvervsdrivende skal i forbindelse med afgivelse af selvangivelse give oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms for det regnskabsår, der selvangives for.

• Reglerne i skattekontrolloven §§ 11 A og 11 C om afgivelse af oplysninger om konti i udlandet og udenlandske pensionsordninger justeres for at kunne etablere en brugervenlig TastSelv-løsning. Det er som udgangspunkt ejeren af kontoen eller pensionsordningen, der selv skal forestå indberetning til SKAT.

• Danske fondshandlere m.fl. skal foretage indberetning til SKAT om personers køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (unoterede aktier).

• Indberetningspligten for handel med aktier (uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej) udvides til også at omfatte selskabers køb og salg af aktier.

• Der foreslås indført indberetningspligt for afståelse af aktier til det udstedende selskab. Det betyder blandt andet, at der bliver indberetningspligt ved afståelse af medarbejderaktier, der er udstedt i henhold til de tidligere gældende bestemmelser i ligningslovens §§ 7 A og 7 H.

• Efter gældende regler skal låntagere, som er personer, og som optager lån hos private personer oplyse långivers identitet til SKAT. Afgivelsen af disse oplysninger er en betingelse for at få fradragsret for renteudgifterne. Denne pligt til indberetning ophæves, når låntager er selvstændigt erhvervsdrivende (renterne fratrækkes i virksomhedens indkomst).

Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt nedsættelse af den grønne check (L 4)
Bundskatten foreslås forhøjet med 0,28 %, og den samme forhøjelse sker for det skrå skatteloft. I 2015 sker en forhøjelsen med 0,25 %, i 2018 yderligere med 0,02 % og i 2019 med de resterende 0,01 %. Bundskatten vil i 2015 herefter udgøre 9,08 % og det skrå skatteloft 51,95 % (eksklusive kirkeskat).
Den grønne check på maksimalt 1.300 kr. om året til personer over 18 år og den supplerende check til unge under 18 år på 300 kr. (maksimalt til to børn) foreslås nedsat til henholdsvis 955 kr. og 220 kr. i 2015 og foreslås yderligere nedsat frem til og med 2020, hvorefter beløbene udgør henholdsvis 875 kr. og 200 kr.

Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg – pensioner (L 6)
Den 9. juli 2013 underskrev Margrethe Vestager en protokol, der ændrer artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. Ændringen angår beskatningsretten til private pensionsordninger oprettet såvel i som uden for ansættelsesforhold.
Denne protokol skal nu formelt godkendes i Folketinget.
Efter den gældende overenskomst har Luxembourg beskatningsretten til private pensionsordninger, der udbetales fra Danmark til en person, der er bosat i Luxembourg.
Efter protokollen er det fortsat Luxembourg, der som udgangspunkt har beskatningsretten til danske pensioner, der udbetales til en person, der er bosat i Luxembourg. Men der gælder den væsentlige undtagelse, at sådanne pensioner kan beskattes i Danmark, hvis personen har haft fradragsret (privattegnede ordninger) eller bortseelsesret (arbejdsgiverordninger) for indbetalinger på pensionsordningen.
Ændringen skal have virkning for det indkomstår, der følger efter det år, hvor de to lande har fået de forfatningsmæssige betingelser for protokollens ikrafttræden opfyldt. Det betyder i Danmark, at det fremsatte lovforslag skal vedtages. Sker ratificeringen i såvel Danmark som Luxembourg inden udgangen af 2014 og underretning herom gives til det andet land inden årets udgang, vil den nye bestemmelse få virkning fra og med den 1. januar 2015. Er alt dette ikke på plads før en gang i 2015, vil ændringen først få virkning fra og med den 1. januar 2016.
Overgangsbestemmelse
Der er imidlertid indsat en overgangsregel for personer, der var bosiddende (skattemæssigt hjemmehørende) i Luxembourg den 9. juli 2013 og som senest på denne dag modtog private pensionsudbetalinger fra danske ordninger. Sådanne pensionsudbetalinger vil fortsat ikke blive beskattet i Danmark, så længe personen skattemæssigt forbliver hjemmehørende i Luxembourg.

Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland – creditlempelse for løn (L 5)
Løn i ansættelsesforhold omfattet af artikel 15 i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor Irland er tillagt beskatningsretten til løn til en person, der er bosiddende i Danmark, lempes efter den gældende overenskomst efter eksemptionmetoden med progressionsforbehold.
Den 22. juli 2014 indgik Danmark en protokol med Irland, der ændrer lempelsesmetoden til maksimeret credit for betalt irsk skat for løn omfattet af artikel 15. Ændringen af lempelsesmetoden gælder alle lønmodtagere omfattet af artikel 15 og ikke kun det flyvende personel, der dog var anstødsstenen til at få overenskomsten ændret.
Ikrafttrædelsestidspunktet kendes endnu ikke.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ghana (L 8)
Danmark indgik den 20. marts 2014 en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ghana. Overenskomsten ligner i store træk de overenskomster, som vi ”kender”.

Hovedreglen er, at Danmark skal lempe efter creditmetoden. Det er heller ikke muligt at bosætte sig i Ghana og undgå dansk skat af pensionsudbetalinger fra Danmark.

Ikrafttrædelsestidspunktet kendes endnu ikke.

Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Indien (L 7)
Protokollen indeholder en ændret affattelse af artikel 26 om udveksling af oplysninger. Ændringen skal sikre de to lande de bedste muligheder for at yde hinanden bistand i skattesager.

Den nye affattelse af artikel 26 skal ses i sammenhæng med igangværende internationale bestræbelser for at bekæmpe skatteunddragelse og skatteflugt.

Kilde: ReviTax